Close
Du har ingen varer i din varekurv.
Søg
Filters

Klassiske ansigtsbehandlinger

I vores specialansigtsbehandlinger anvender vi dybdevirkende produkter, der er nøje udvalgt til den enkelte behandling. Hver behandling begynder med en grundig hudanalyse, hvor du får indsigt i din hudtype og hudens aktuelle tilstand. Samtidig modtager du personlige råd og vejledning til, hvordan du bedst plejer din hud.

Alle behandlinger inkluderer desuden pleje af halsen. For at opnå et endnu bedre resultat anbefaler vi at tilføje en lysbehandling – enten Beauty Angel eller Dermalux Flex – da denne kan forstærke effekten af din ansigtsbehandling.

 

 

Glow & Lift Signature

Forkæl din hud med vores eksklusive Glow & Lift Signature – en dybdegående wellness-oplevelse, der kombinerer afspænding, hudfornyelse og instant glød.
Behandlingen starter med beroligende, aromatiske varmekompresser, der løsner spændinger og forbereder huden optimalt. Herefter følger en skånsom men effektiv AHA-pensling, som fjerner døde hudceller og giver huden en smuk, klar overflade.

Den specialdesignede ansigtsmassage løfter, afspænder og stimulerer blodcirkulationen, mens massage af nakke og skuldre får kroppen helt ned i gear. Behandlingen afsluttes med en nærende maske under Beauty Angel lys, som intensiverer effekten og efterlader huden synligt glattere, mere strålende og fuld af vitalitet.

PRIS: kr. 1045,-

 

Mineral Signature Treatment

En nærende signaturbehandling, der arbejder i dybden med hudens glød, balance og vitalitet. Vi anvender de mineralrige produkter fra Remy Laure, kendt for deres høje koncentration af naturlige mineraler, der styrker, regenererer og giver huden et sundt, strålende udtryk.

Behandlingen starter med en grundig afrensning, der forfiner hudens overflade. Herefter følger en blid, men effektiv peeling, som fjerner døde hudceller og fremhæver hudens naturlige klarhed.
Massage af ansigt, nakke og skuldre løsner spændinger, øger blodcirkulationen og giver en dyb følelse af velvære. Behandlingen afsluttes med en specialmaske, der tilfører intensiv fugt og mineraler, så huden efterlades gennemnæret, rolig og smukt strålende.

PRIS: kr. 750,-

a

DNA Signature Treatment

En luksuriøs og dybtvirkende signaturbehandling udviklet til at styrke hudens egen balance og vitalitet. Her arbejder vi med eksklusive DNA-baserede produkter fra Remy Laure, som er formuleret til at støtte hudens naturlige fornyelsesprocesser og tilføre intens næring, fugt og glød.
Behandlingen indledes med en grundig afrensning, som renser huden og skaber den perfekte base. Herefter følger en målrettet peeling, der blidt forfiner hudens struktur og fremhæver en klarere og mere ensartet overflade.

Den efterfølgende massage af ansigt, nakke og skuldre løsner spændinger, stimulerer cirkulationen og giver en dyb følelse af ro og velvære. Behandlingen afsluttes med en specialudviklet DNA-maske, der arbejder koncentreret med fugt, næring og hudfornyelse, så huden efterlades blød, gennemplejet og synligt revitaliseret.

PRIS: kr. 750,-

a

Ansigtsbehandling med dybderens

En behandling til dig, der ønsker at reducere urenheder og skabe en renere, mere harmonisk hud. Behandlingen indeholder hudanalyse, grundig afrensning, peeling og målrettet dybderens, efterfulgt af en crememaske tilpasset din hudtype.
Du kan tilkøbe ekstra dybderens, hvis din hud har behov for det. Det anbefales at tilvælge Lysbehandling for at gøre din behandling meget mere effektfuld.

PRIS: kr. 625,-

 

Ansigtsbehandling Teenage

En behandling tilpasset hudens tilstand. Indledes med hudanalyse, afrens og peeling. Med AHA eller dybderens, hvis det skønnes nødvendigt, samt maske efter hudtilstand. For bedste resultat af uren hud anbefales et kurforløb med minimum 6 behandlinger, samt anvendelse af anbefalede produkter. Ved et kurforløb med en behandling med 1-2 ugers interval ydes der 15% rabat.

Ved uren hud anbefales det at tilvælge Dermalux Lysbehandling for at gøre behandlingen meget mere effektfuld.

PRIS: kr. 525,- 

 

Ansigtsbehandling for ham

En dybderensende og opfriskende ansigtsbehandling skabt til den mandlige hud. Behandlingen arbejder målrettet på at stimulere, styrke og regenerere huden ved hjælp af koncentrerede, aktive ingredienser.

Behandlingen inkluderer afrensning, peeling, let udrensning og en afslappende massage af ansigt, nakke og skuldre. Den afsluttes med en multiaktiv maske, der giver huden ny energi, fugt og vitalitet.
For et markant forbedret resultat anbefales det at tilvælge Beauty Angel lysbehandling.

PRIS: kr. 750,- 

a

Rebiome Basic inkl. Dermalux Flex Lysbehandling

En klassisk ansigtsbehandling til alle hudtyper og har du et hudproblem er denne behandling at anbefale. Behandlingen er også at anbefale til dig, som gerne vil lære Rebiomme produkterne at kende.
Produkterne er baseret på Rebiomes dokumenterede ingredienser, som forstærker din huds naturlige barriere og forbedrer din huds sundhed. Rebiome er en banebrydende blanding af præ- og probiotika, som arbejder sammen om at genoprette hudens mikrobiom til dets naturlige, sunde tilstand.

I behandlingen får du en hudanalyse, en grundig afrens efterfulgt af enzyme-peeling. Vi afslutter behandlingen med Dermalux Lysbehandling, serum og creme.

PRIS: kr. 750,-

a

Reboot Your Skin, Rebiome

En overlegen, aktiv ansigtsbehandling af ansigts- og dekoleté for rebalancering af huden. Behandlingen indledes med en grundig afrens efterfulgt af en enzyme-peeling, som genaktivere hudbarrierefunktionen og giver en øjeblikkelig hudfornyelse. Der afsluttes med en Probiotika maske med 8 milliarder aktive bakterier, som skal blive på huden.

Det er unikt at tilføje bakterier til hudens mikrobiom for at hjælpe med at afbalancere hudfloraen og dermed hudbarrieren for en sund hudbalance og optimal hudvelfærd. Behandlingen er til alle hudtyper og særlig velegnet tør, følsom hud, rødme, bumser, acne og tidlige tegn på aldring.

Til tider er hudens naturlige bakterieniveauer for lave, så skadelige bakterier kan trænge ind i huden og skabe ravage i huden. Rebiome ReBalance gør nøjagtigt, hvad det lover: Den indeholder en høj koncentration af levende probiotika, som effektivt styrker hudens mikrobiom med gavnlige bakterier og har en gavnlig effekt på hudens pH- og fugtighedsniveau. Samtidig holder den dårlige bakterier væk fra huden. Efterlader huden velhydreret og opstrammet. Masken indeholder også fugtforstærkende Hyaluronsyrer. Resultatet er en sundere og mere afbalanceret hud.

Du får resten af Probiotika masken med hjem, som du skal bruge de næste dage.

PRIS: kr. 1350,-

 a

SkinCeuticals Treatment, Expert

En ultimativ ansigtsbehandling tilpasset den enkeltes huds tilstand. Med specialprodukter for korrigering, pleje og beskyttelse, bl.a. Micro-Polish peeling og Vitamin C Firming Mask. Med en let dybderens og en dejlig massage af ansigt, skuldre og nakke. I behandlingen anvendes kraftfulde sera med kraftfulde antioxidanter. Anvendelse af varme håndklæder gør behandlingen super lækker.

PRIS: kr. 945,-

Gavekort

Glæd den du holder af med et sødt gavekort til en behandling. Kan købes på klinikken eller via vores webshop HER.